De fleste af os kunne godt tænke sig at tjene flere penge, så de får råd til det, de allermest har lyst til. Det er også en meget logisk metode, som mange foretrækker, for så slipper de nemlig for at ændre deres handlemønstre, når det kommer til indkøb og økonomi. Det er også den hurtigste metode, hvis du står og skal skifte gulv til et tidløst trægulv, der kan holde i mange år fremover. Har du derimod ikke mulighed for at tage et ekstrajob, eller har du ikke foreløbigt udsigt til en forfremmelse? Så skal du læse med her.
Kvalitet over kvantitet
Det har du sikkert hørt stribevis af gange før – og det er der en grund til. Oftest forbinder vi det med et stykke arbejde, måske en skole- eller arbejdsopgave. Men vi kan også ganske enkelt overføre det til dine indkøb. Selvom det kan overføres til dine dagligdagsindkøb i supermarkedet, så er det ikke, hvad vi lægger vægt på her. Nej, her er der tale om dine shopping-indkøb – og det kan gælde alt fra tøj til forskellige gadgets.
Er du typen, der bare skal have nyt tøj flere gange om måneden? Eller går på shoppingtur, så snart lønnen er tikket ind på kontoen? Så ved du med garanti også, hvor mange penge der ryger ud fra kontoen, når du bare skal have den nyeste kollektion af et-eller-andet. Hvis du derimod ændrer dine vaner, således at du kun køber noget nyt, når du virkelig mangler, så bliver situationen en anden. Hvis du dertil sørger for, at det, du gerne vil købe, er af en ordentlig kvalitet, så det kan holde i lang tid, så får du glæde af det endnu længere.
Du kan også sætte en regel op for dig selv, der hedder, at du når du vil købe noget, skal du vente i en uge for at se, om du stadig gerne vil købe det. Hvis du køber kvalitet over kvantitet, bruger du færre penge og får bedre varer.